Din Google My Business er ikke bare en statisk profil, men derimod en dynamisk størrelse i konstant udvikling. Kunder anmelder dig, uploader deres egne billeder af din virksomhed, du tilføjer nye varer eller services og laver opslag om begivenheder, tilbud mm.
Derfor er det vigtigt at arbejde professionelt med din Google My Business. Da potentielle kunder som søger, hurtigt vil gå videre i deres søgning hvis informationerne ikke er fuldendte, eller førstehåndsindtrykket af din virksomhed ikke er professionelt.
I kampen om at få sin egen, og ikke konkurrentens profil, vist for kunderne, er der mange ting der spiller ind. Et par af de vigtigste ting, er at profilen er fuldt udfyldt, overholder Googles retningslinjer, ofte bliver opdateret og at der ikke eksisterer nogen dubletter af den.